Caro QRS ApS (Caro) er en digital platform, der gør bilhandel mellem private enkel og tryg for både købere og sælgere. Inkluderet i vores services er bl.a. annoncering af biler, besvarelse af køberhenvendelser, forhandling af priser samt andre relaterede ydelser ifm. køb og salg af biler mellem private aktører. Endvidere stilles digitale dokumenter, som købere og sælgere kan benytte til gennemførelse af en bilhandel, til rådighed.
Handelsbetingelserne accepteres automatisk ved benyttelse af vores services.
Når du benytter vores services, er du som sælger forpligtet til at give os korrekte og fuldstændige oplysninger, herunder bilens servicehistorik, skader (inklusiv tidligere større skader), nuværende tilstand samt aktuelt antal kørte kilometer. Når bilen er solgt og ejerskiftet, er du forpligtet til straks at informere Caro på den af Caro oplyste måde om dette. Dette skal ske umiddelbart efter, at ejerskabet af bilen er overdraget til køber.
Sælger skal være tilgængelig under hele annonceringsperioden. Ved tre forgæves kontaktforsøg (telefon, sms eller e-mail) uden svar inden for de førstkommende 2 kalenderdage, er Caro berettiget til at fjerne annoncen og fakturere et gebyr på 1.200 kr. ekskl. moms.
Når handelsbetingelser og vurdering er godkendt af sælger, er denne forpligtet til at gennemføre den resterende del af processen, hvilket bl.a. indebærer at der skal tages billeder af bilen, som skal bruges i markedsføringen. Caro ser ikke bilen inden annoncering udover de modtagne billeder, hvorfor sælger indenfor 48 timer efter at annoncen er gjort aktiv, er forpligtet til at rette henvendelse til Caro, hvis annoncen inkl. beskrivelse af bilen, ikke er korrekt.
Caro kan facilitere kontakten mellem købere og sælgere og agere som rådgiver gennem processen med køb/salg af biler. Herudover stiller Caro en række services til rådighed for parterne gennem hele købs-/salgsprocessen, herunder en skabelon til udarbejdelse af digital slutseddel.
Caro kan ikke tage beslutninger på vegne af sælger. Det er udelukkende sælgers beslutning til hvilken pris bilen skal sælges til, herunder om der skal gives et afslag ifm. handlen. Vilkårene i handlen er ligeledes sælgers suveræne beslutning.
Der er ikke tale om et forbrugerkøb, da handlen sker mellem 2 private aktører, og der er derfor ingen reklamationsret.
Betaling af købesummen sker direkte mellem køber og sælger og Caro har på intet tidspunkt råderet over den indbetalte købesum. For at skabe en sikker og tryg handel, sker afregning af købesummen gennem vores samarbejdspartner PayProff A/S, som er en af vores services.
Betaling for Caros ydelser sker som "Solgt eller gratis". Caro afholder alle omkostninger, herunder omkostninger til markedsføring. Det betyder, at vi ikke opkræver nogen betaling, før bilen er solgt. Lykkedes vi ikke med at sælge bilen, vil vi ikke opkræve nogen betaling.
Vores salær ved salg af bilen betales udelukkende af sælger. Salæret er fast, men varierer dog alt afhængig af bilens salgspris, anført i dkk:
Til at skabe en sikker og tryg handel mellem parterne, anvendes den af Finanstilsynet godkendte escrow-betalingsløsning, hvor vores samarbejdspartner er PayProff A/S.
Caro forpligter sig til at annoncere bilen til salg til den vurderede pris i en periode på 45 dage. Lykkedes vi ikke med at sælge bilen indenfor de 45 dage, forbeholder vi os retten til at stoppe for annonceringen.
For at kunne tilbyde "Solgt eller gratis" forbeholder vi os retten til at have eksklusivret til annoncering og salg af bilen. Brydes denne eksklusivret, dvs. hvis bilen oprettes til salg andetsteds eller sælges udenom Caro, er Caro berettiget til at sende sælger en faktura iht. det aftalte salær, som var bilen blevet solgt via Caro.
Det er brugerne af vores tjenesters eget ansvar at sikre, at handelsbetingelserne og øvrige vilkår overholdes, ligesom vi forbeholder os retten til at ændre i disse også uden varsel. Vi anbefaler, at brugerne løbende holder sig opdateret på handelsbetingelserne og øvrige vilkår. Bruges tjenesterne er betingelser og vilkår automatisk accepteret, og der er indgået en bindende aftale med Caro.
Vi vil gøre vores ypperste for at sikre en gnidningsfri handel af bilen, men kan ikke stilles til ansvar for, om bilen bliver solgt, eller at der opstår en tvist mellem køber og sælger.
Enhver tvist skal afgøres efter dansk ret ved Retten i Horsens som første instans.
Såfremt du måtte have spørgsmål eller behov for yderligere afklaring, er du velkommen til at kontakte os, hvor vores support vil kunne assistere.